RUNDGANG


Stop A

udsigtspunkt

Det 75 × 45 m store tempel bygget af lokale kalksten er viet til løvegudinden Repit, hendes gemal Min og deres søn Kolanthes. Processionvejen fra syd munder ud i en forgård som senere blev overdækket af en kirke.

Bag den nu totalt ødelagte tempelfacade finder man pronaoset (rum A), hvis loft blev båret af søjler med Hathorkapitaler (se Stop 20). Derpå følger rum B og ligesom i pronaoset, indeholder det tidlige middelalderlige rumenheder i lersten som hovedsagligt blev brugt som værksteder. De følgende rum ind mod templets midte udgør det enestående trefoldige sanktuar. Dette er omgiver på tre sider af andre rumenheder som i sig selv er omkredset af den store søjlegang (L1, L2, L3).

Rundt om templet ligger der et tidligt kristent kloster bygget i lersten, af hvilket størstedelen stadig er uudgravet. På nordsiden ligger en række hvælvede rumenheder med farvebassiner, og på østsiden ligger spisesalen med runde bænke. Dette kloster var associeret med det Hvide Kloster, hvis abbed Shenute I. (385-465 E.Kr.) er kendt fra mange tekster.

Endnu længere væk ligger stenbloklageret med mere end 400 mur- og tag-blokke, som siden 2012 er blevet fjernet fra templet så de forskellige rum deri kunne udgraves fuldstændig.