RUNDGANG


Stop L3

Søjlegang L 3

Søjlegangen (L1, L2, L3) omgiver de indre rum på tre sider og er derved enestående i ægyptisk tempelarkitektur. På både den østlige og den vestlige mur finder man en sokkeldekoration (soubassement) med en geografisk procession, der i begge tilfælde udgøres af de nedre ægyptiske nomer, dvs. områderne i Nildeltaet. På vestmuren finder man en stavbærerprocession som kun forekommer i Athribis. I den sydlige del af dette rum er der en monumental sidedør som man ikke finder i andre store templer så som Edfu og Dendara på det samme sted. Denne del af templet er viet til dødeguden Osiris. Umiddelbart til højre for denne dør finder man i 1. register en særdeles usædvanlig ritualscene i hvilken kongen med bue og pil skyder mod fire æsler − kropsliggørelser af Seth, Osiris’ broder og drabsmand. Til venstre for døren, ligeledes i 1. register, ser man forskellige kultgenstande fra templet. På østmuren mod syd i rummet optræder en lang offerliste omsluttet af mange rektangler og mod nord er der en liste med navne på katte- eller løve-gudinden Bastet, ligeledes omsluttet af rektangler.