RUNDGANG


Stop F6

Punt-rummet F 6

I de ægyptiske tekster kaldes dette rum for Punt-rummet. Punt er regionen sydøst for Ægypten der omfatter nutidens Sudan, Eritrea og måske også Somalia, fra hvilken ægypterne modtog aromatiske harpikser så som røgelse og myrra til deres tempelkult. Fremstillinger af disse røgelses- og myrratræer ses her på sokkeldekorationen (Soubassement). De tilhørerende tekster omhandler de botaniske egenskaber for de forskellige træer. Den samme tekst findes i Edfu-templets såkaldte laboratorium dog uden den billedlige fremstilling af træerne. De to rum mod syd (F4 og F5) hører også til laboratoriekomplekset. Dette betyder dog ikke nødvendigvis at salverne og røgelsesstofferne blev fremstillet i disse tempelrum. Det er sandsynligt at værksteder udenfor templet også blev benyttet til dette formål.